Babydan Guard Me børnegitter – Guide til køb og montering

0

Noget af det absolut vigtigste for enhver nybagt forælder er sikkerhed. Sikkerhed og tryghed for det lille menneske, som ikke har nogen erfaring med den nye verden, det er havnet i.

Når barnet begynder at kravle og så småt at gå selv, er alting spændende. Køkkenet med komfur og knivskuffer er spændende, bryggerset med vaskemaskinen er spændende, og trappen er spændende – ikke mindst.

Men desværre kan barnet ikke selv vurdere faren og konsekvenserne ved at gå på opdagelse blandt disse – skal vi sige – alvorlig udfordringer. Derfor kan det være nødvendigt at lukke af for visse rum og især trapper ved hjælp af sikkerhedsgitre.

I denne guide kigger vi nærmere på et af de mest moderne og effektive sikkerhedsgitre på det danske marked, nemlig Guard Me fra Babydan.

Babydan Guard Me er et nyt og moderne sikkerhedsgitter, som er let at betjene for voksne og næsten usynligt, når det ikke bliver brugt. Gitteret folder sig automatisk tilbage og sammen, når du åbner for det og skal igennem døråbningen eller op eller ned ad trappen.

I guiden kigger vi nærmere på fordelene ved dette Guard Me børnegitter fra Babydan. Derudover finder du instruktioner og video, som viser, hvordan du monterer gitteret forsvarligt.

Hvorfor vælge Guard Me frem for andre sikkerhedsgitre?

Der findes mange forskellige modeller på markedet, når du skal finde et sikkerhedsgitter eller trappegitter til dit hjem. Og hvad gør egentlig Guard Me anderledes end de øvrige?

Se videoen nedenfor, som introducerer dig til kort til gitteret, eller hop direkte videre og læs mere under videoen.

Langt de fleste moderne sikkerhedsgitre klarer jobbet fint, og barnet kan trygt kravle rundt i det ønskede område eller undgå slemme fald ved trappen.

Når det kommer til Babydan Guard Me sikkerhedsgitteret sammenlignet med øvrige modeller på markedet, er der primært tale om fordele i form af brugervenlighed og design.

Der er ingen tvivl om, at Guard Me er i topkvalitet og yder fuld sikkerhed som mange andre modeller. Sikkerhedsgitteret udmærker sig dog lige dét yderligere ved at være næsten usynligt, når du ikke bruger det, og ved at være let at betjene med en enkelt hånd, da gitteret automatisk glider til side, når du åbner det.

Børnesikring af trapper i hjemmet med Babydan Guard Me trappegitter

Babydan Guard Me børnegitter

Fordele ved Babydan Guard Me børnegitter:

  • Nemt at betjene med én hånd
  • Dobbeltsikret lås, så barnet ikke kan åbne
  • Automatisk sammenfoldning ved åbning
  • Passer perfekt til steder, hvor der ikke er plads til et almindeligt sikkerhedsgitter
  • Nærmest usynligt, når det ikke bliver brugt
  • Flot design, som passer ind i alle moderne hjem

Prissammenligning:

ButikPrisFragtTotal 
Gucca777,95 kr.0,00 kr.777,95 kr.Til butik »
Babytorvet799,95 kr.0,00 kr.799,95 kr.Til butik »

Sikkerhedsgitteret, som passer alle steder

Guard Me sikkerhedsgitteret er dejlig fleksibelt og kan monteres i langt de fleste døråbninger. Du kan både montere gitteret indvendigt i dørkarmen eller udvendigt alt efter behov.

Målene er følgende:

  • Ved montering inden i dørkarmen: 64,5-89 cm
  • Ved montering uden på dørkarmen: 55-79,5 cm

Ønsker du at forlænge gitteret endnu mere i tilfælde af større åbninger, kan du anvende Babydans forlængerpaneler, som forlænger med op til 24 cm. Du kan se, hvordan du sætter forlængerpanelerne på i instruktionsvideoen længere nede.

Fungerer perfekt som trappegitter

Trapper i hjemmet er en forælders værste frygt. Hvad enten det er op til 1. sal eller ned til kælderen, så kan barnet komme alvorligt til skade ved fald ned ad trappen.

Derfor er trapper noget af det allervigtigste at sikre, når vi taler om børnesikring af hjemmet.

Mange sikkerhedsgitre kan anvendes til almindelige døråbninger såvel som trapper, men der er mange modeller, som fylder meget eller ikke åbner optimalt i forhold til trappens form eller placering.

Med et Guard Me børnegitter fra Babydan kan du trygt lade dit barn kravle rundt i nærheden af trapper, da gitteret beskytter optimalt mod fald. Det er let at montere, og det egner sig godt til og svære passager, hvor andre gitre ikke kan sidde ordentligt.

OBS: Vælger du at bruge Guard Me som trappegitter, skal du være opmærksom på, at du skal montere gitteret nede på gulvet og ikke på selve trappetrinnet, hvis det er i bunden af trappen. Skal det placeres øverst på trappen, skal du ligeledes montere det på gulvet og gerne mindst 9 cm fra første trin.

Instruktion og montering af Guard Me sikkerhedsgitter

Det er legende let at montere Guard Me, hvad end det er inden i eller uden på dørkarmen eller ved en trappe. Når du køber dit sikkerhedsgitter, medfølger der en lille nøgle, som du bruger til at samle panelerne med samt til at lægge under vægholderne i starten af monteringen, så du får den rigtige højde på.

Derudover skal du blot bruge en skruemaskine til at skrue de medfølgende små og store skruer i væggen. Du skal være opmærksom på, at de medfølgende skruer kun egner sig til træværk, hvilket er tilfældet ved de fleste dørkarme. Hvis du skal montere dit børnegitter i andet materiale end træ, skal du bruge skruer, som passer til dette samt tilhørende rawplugs.

Herunder kan du se en video, som fint illustrerer, hvor nemt det er at montere dit Babydan Guard Me sikkerhedsgitter:

Hvem er Babydan?

Babydan er en dansk producent, som specialiserer sig inden for sikkerhed til børn. Med mange års erfaring præsterer Babydan år efter år at levere sikkerhedsgitre og produkter inden for børnesikring af hjemmet i højeste kvalitet hver eneste gang.

Babydan har designet, fremstillet og gennemtestet sikkerhedsgitre siden 1967, og alle produkter produceres på deres fabrik i Danmark.

Foruden sikkerhedsgitre og øvrigt sikkerhedsudstyr til hjemmet fremstiller de også tekstiler og møbler til børneværelset.

Du kan læse meget mere på Babydans egen hjemmeside.

Del og hjælp:

Leave A Reply