Hjørnebeskytter til bord – Undgå hovedskader

0

Den lille leger på gulvet i stuen eller køkkenet. Det går fint. Du kigger væk i to sekunder, og BANG.. Først er der stille – bomstille. Så hører du det; den velkendte og ubehagelige lyd af dit barn, som skriger og skråler af smerte.

Hjørnebeskytter til børn kan beskytte dit barn mod hovedskader

Beskyt dit barn med hjørnebeskyttere

Den lille har lige banket hovedet ind i hjørnet på spisebordet eller køkkenbordet, og så har vi balladen.

<Klip til virkeligheden>

Du kommer forhåbentlig aldrig til at opleve ovenstående situation. Det er en af de værst tænkelige scenarier for enhver forælder. Det er aldrig sjovt, når dit barn slår sig og bliver ked af det, men er der tale om en bule på knæet eller albuen, så går det lige.

Det er værre med hovedet.

Hovedet er noget af det vigtigste at beskytte

Det er dødsens alvorligt, når det drejer sig om hovedslag mod spidse og stumpe hjørner. Det kan forårsage slemme skader på dit barn, og i værste fald kan det betyde akutture til skadestuen pga. hjernerystelser og forblødninger.

Jeg håber ikke, jeg har fået dig til at gå fuldstændig i baglås allerede. Men det er vigtigt for mig at understrege, at især sikring mod hovedskader er noget af det, der ligger mig og mange andre allermest på sinde, når der drejer sig om børnesikring af hjemmet.

I denne guide har jeg derfor fundet 3 af de mest populære og billigste hjørnebeskyttere til borde og vindueskarme frem til dig.

Se også: Børnesikring af hjemmet – Komplet startpakke fra Babydan

Du finder prissammenligninger under hver model, og længere nede giver jeg dig inspiration til yderligere sikring af hjemmet.

Babydan hjørnebeskytter til bord – 4 stk.

Du kender formentlig Babydan allerede, og hvis ikke, så kommer du til det nu. De er kendt for deres kvalitetsprodukter, som primært er tiltænkt beskyttelse og tryghed for de mindste mellem 0-5 år.

Du finder Babydan hjørnebeskyttere i en række butikker rundt om i landet, men de er faktisk også kommet på lager i flere webshops de senere år.

Hjørnebeskytter til bord fra Babydan

Hjørnebeskytter til bord fra Babydan

Derfor er det oplagt at henvise til disse, da du typisk sparer en pæn sjat på at handle online frem for at gå i fysiske butikker.

De hvide hjørnebeskyttere fra Babydan er lavet i et miljøvenligt design med hård inderside og blød yderside. Dette sikrer, at hjørnebeskytteren sidder forsvarligt fast og på plads på bordet, mens ydersiden er blød og beskytter imod slag mod hovedet.

Sådan monterer du hjørnebeskytteren:

  • Hjørnebeskytteren fra Babydan er selvklæbende på indersiden
  • Du monterer ganske enkelt beskytterne der, hvor du ønsker
  • Montering kræver hverken skruer, søm eller værktøj

OBS: Vær opmærksom på, at pakken indeholder 4 stk. hjørnebeskyttere. Hvis du ønsker at sikre både over- og undersiden af alle 4 hjørner på et bord, skal du derfor bruger 2 pakker (8 stk.).

Prissammenligning:

ButikPrisFragtTotal 
Babytorvet59,95 kr.29,00 kr.88,95 kr.Til butik »
Lekmer59,00 kr.49,00 kr.108,00 kr.Til butik »
Gucca82,95 kr.39,95 kr.122,9 kr.Til butik »

Reer blød hjørnebeskytter i hvid – 4 stk.

Den anden hjørnebeskytter på listen er denne bløde model i flot hvidt design fra tyske Reer. Reer specialiserer sig inden for sikring af hjemmet til de allermindste, og deres sortiment spænder bredt fra hjørnebeskyttere og dørstoppere hen over vindues- og møbelsikringer.

Hvid blød hjørnebeskytter til bord fra Reer

Blød hjørnebeskytter fra Reer

Denne model fra Reer er lavet i et blødt, hvidt gummimateriale, som effektivt beskytter dit barn mod at slå hovedet ind i skarpe eller hårde kanter og hjørner.

Beskytteren har en bredde på 5 cm og en højde på 3,2 cm, og du monterer den ganske enkelt ved at anvende den medfølgende tape og sætte den på der, hvor den skal beskytte.

OBS: Vær opmærksom på, at pakken indeholder 4 stk. hjørnebeskyttere. Hvis du ønsker at sikre både over- og undersiden af alle 4 hjørner på et bord, skal du derfor bruger 2 pakker (8 stk.).

Prissammenligning:

ButikPrisFragtTotal 
Med2462,95 kr.29,00 kr.91,95 kr.Til butik »

Reer transparent hjørnebeskytter – 4 stk.

Den tredje og billigste hjørnebeskytter på listen er også fra Reer. Denne model er rund, men du bruger den stadig til retvinklede hjørner.

Denne transparente hjørnebeskytter fra Reer er ikke i lige så blødt materiale som de to forrige modeller, men til gengæld sparer du et par håndører, hvis du vælger denne beskytter frem for de andre.

Transparent hjørnebeskytter til bord fra Reer

Transparent hjørnebeskytter fra Reer

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at også denne model er effektiv som beskyttelse mod hovedskader og er godkendt til anvendelse i hjemmet – Den er dog ikke lige så blød, og personligt mener jeg ikke, at designet er særlig pænt – Hvis man altså går op i den slags.

Men hvis du ønsker en meget billig og stadig effektiv børnesikring af hjørner på borde og vindueskarme i hjemmet, så er denne transparente Reer hjørnebeskytter et udmærket valg.

Prissammenligning:

ButikPrisFragtTotal 
Med2449,00 kr.29,00 kr.78,00 kr.Til butik »

Mere børnesikring af hjemmet

Hjørner på borde og vindueskarme er bestemt nogle af de vigtigste dele at børnesikre i hjemmet. Der findes dog mange andre faldgruber i et ubeskyttet hjem, som den lille favorit kan komme galt afsted med.

Herunder får du en tjekliste til yderligere børnesikring af dit hjem, så du roligt kan slappe af og lade dit barn gå på opdagelse og være ubemandet et øjeblik uden panik:

Sikkerhedsgitter

Du kan bruge et børnegitter, eller trappegitter (også blot kaldet sikkerhedsgitter i daglig tale) til at sikre, at dit barn ikke bevæger sig ind i uønskede dele af hjemmet.

Det kan være som beskyttelse mod fald på trapper, mod at barnet kravler op ad trapper, eller ganske enkelt for at holde barnet i et bestemt rum, så du kan holde øje med den lille.

Vinduer

Alle nybagte forældre med vinduer i hjemmet bør som udgangspunkt overveje at børnesikre disse.

Selvom du måske bor i lejlighed i stueetagen eller i en etplansvilla, er det en god idé at udføre en børnesikring af vinduer med risiko for fald.

Uden sikkerhedshasper til vinduerne kan dit barn i bedste fald kravle ud og løbe væk, og i værste fald kan barnet lande forkert og komme slemt til skade med hovedet eller nakken.

Brændeovn eller pejs

Har du pejs eller brændeovn i hjemmet, bør du også overveje at børnesikre denne. Først og fremmest skal du have sat en sikkerhedsanordning på selve lågen.

Børnegitter til brændeovn

Beskyt dit barn med et brændeovnsgitter

Men derudover bør du overveje helt at afskærme dit barn fra at komme i nærheden af brændeovnen til at begynde med.

Her kan du overveje et brændeovnsgitter, som er specielt fremstillet til at beskytte dit barn mod at komme tæt på brændeovnen eller pejsen.

Skuffer og skabe

To andre vigtige dele af hjemmet, du bør sikre dit barn mod, er skuffer og skabe med knive, glasskåle eller andre skarpe og tunge genstande.

Barnet kan hurtigt blive nysgerrig og komme til at hive ting ned, som kan forvolde slemme skader.

Heldigvis kan du nemt sikre dit barn mod sådanne uheld ved hjælp af spænder og sikringer, som gør det umuligt for dit barn at åbne skufferne eller skabene, mens det stadig er nemt og hurtigt for dig som forælder at komme til de ting, du skal bruge.

Køleskab og fryser

Også købeskab og fryser kan indeholde nogle tunge eller skarpe ting, som du absolut ikke ønsker, dit barn skal komme i nærheden af.

Derudover kan det være ganske farligt at lade køleskabet være usikret, da små børn nemt kan lukke sig selv inde, hvis de først kommer ind.

Du kan sikre både køleskab og fryser med sikringer, som er specielt designet og fremstillet til netop dette formål. Du finder disse sammen med de øvrige sikkerhedsanordninger hos de fleste forhandlere.

Ovn og komfur

Hvad enten der er tale om brændende varme kogeplader eller en varm ovn, bør det være børnefrit territorium.

Børnesikring af ovn

Sikkerhedsskærm til komfur

Man siger ganske vist, at brændt barn skyr ilden, men der er så sandelig ingen grund til at lære barnet denne ellers vigtige livslektie i bogstavelig forstand, hvis du spørger mig.

Du bør derfor kraftigt overveje at anskaffe dig afskærmning til hhv. kogeplader og ovnens glasrude, og derudover kan du supplere yderligere med en åbningssikring til håndtaget på ovnen.

Stikkontakter

Små børn ved desværre ikke altid, hvad der er farligt, og hvad der ikke er. Derfor er stikkontakter også vigtigt at få afskåret barnet fra, da de typisk sidder netop i børnehøjde – gerne nede langs panelerne i huset.

Du kan købe specialfremstillede stikkontaktsikringer, som du nemt og hurtigt sætter ind i kontakterne. De koster ikke særlig meget, og de beskytter fint dit barn mod at komme til at stikke de små fingre eller tynde genstande ind i stikkontakten.

Hvad er dit bedste råd til andre nybagte forældre, som ønsker at sikre deres barn mod hovedskader?

Hvis du selv har børn og sidder inde med sjove eller mindre sjove historier og erfaringer, så del dem endelig herunder.

På den måde kan du hjælpe andre forældre til at undgå de fejl, du måske har begået. Hvad har du gjort for at sikre dit barn mod skader i hovedet derhjemme?

Del og hjælp:

Leave A Reply