Flere børn og unge i Danmark kæmper i dag med mistrivsel. Det kan vise sig som tristhed, uro, vrede eller tilbagetrækning – og som forælder kan det være svært at vide, hvornår der er tale om almindelige udsving, og hvornår der er grund til bekymring. At kende tegnene på mistrivsel er første skridt til at kunne hjælpe dit barn i tide.

Hvad er mistrivsel?

Mistrivsel betyder, at et barn i en periode ikke har det godt – følelsesmæssigt, socialt eller fysisk. Det kan skyldes mange ting: pres i skolen, konflikter i familien, mobning, ensomhed eller psykiske udfordringer som angst og depression. Nogle gange er årsagen tydelig, andre gange mere skjult.

Det er vigtigt at huske, at mistrivsel ikke nødvendigvis betyder, at der er noget “galt” med barnet. Det er et signal om, at barnet har brug for støtte, forståelse og måske ændringer i sine omgivelser.

Tegn du skal være opmærksom på

Mistrivsel kan vise sig på mange måder, og tegnene varierer fra barn til barn. Her er nogle af de mest almindelige signaler:

• Ændret humør – barnet virker mere trist, irritabelt eller vredt end normalt.
• Tilbagetrækning – barnet mister lysten til at være sammen med venner eller deltage i aktiviteter, det tidligere har nydt.
• Søvnproblemer – svært ved at falde i søvn, mareridt eller urolig nattesøvn.
• Ændret appetit – spiser markant mere eller mindre end før.
• Fysiske klager – hovedpine, mavepine eller andre smerter uden tydelig årsag.
• Koncentrationsbesvær – problemer med at følge med i skolen eller huske ting.
• Selvkritik eller lavt selvværd – barnet taler dårligt om sig selv eller føler sig utilstrækkeligt.

Et enkelt tegn behøver ikke betyde mistrivsel, men hvis du oplever flere af disse ændringer over tid, er det vigtigt at tage det alvorligt.

Tal med dit barn – og lyt

Det kan være svært for børn at sætte ord på, hvordan de har det. Nogle lukker sig inde, mens andre reagerer med vrede eller modstand. Som forælder kan du hjælpe ved at skabe et trygt rum for samtale.

• Vælg et roligt tidspunkt, hvor I ikke bliver forstyrret.
• Stil åbne spørgsmål som “Hvordan har du haft det i dag?” i stedet for “Er du ked af det?”.
• Lyt uden at afbryde eller komme med hurtige løsninger.
• Vis, at du tager barnets følelser alvorligt – også selvom du ikke forstår dem fuldt ud.

Nogle børn åbner sig først, når de mærker, at du virkelig lytter og ikke dømmer. Tålmodighed og nærvær er nøglen.

Læs også:

Natur, kultur og fællesskab – omgivelser, der fremmer børns udvikling

Støtte

Børns udvikling formes af de omgivelser, de vokser op i. Når natur, kultur og fællesskab går hånd i hånd, opstår miljøer, der styrker trivsel, læring og livsglæde. Artiklen udforsker, hvordan vi kan skabe helhedsorienterede rammer, der fremmer børns udvikling.

Forbered dig på mødet med børne- og ungdomspsykiatrien: Spørgsmål der gør en forskel

Støtte

Et møde med børne- og ungdomspsykiatrien kan vække både håb og bekymring. Denne artikel hjælper dig med at forstå formålet, forberede dine observationer og stille de spørgsmål, der kan gøre en reel forskel for dit barns forløb.

Når sorg og glæde skal have plads side om side – sådan støtter du barnet i svære tider

Støtte

Når et barn rammes af sorg, kan det være svært som voksen at vide, hvordan man bedst støtter. Artiklen giver råd til, hvordan du skaber tryghed, taler åbent og giver plads til både de svære og de lyse følelser – så barnet kan finde balancen midt i det hele.

Mistrivsel hos børn: Tegn du som forælder skal kende

Støtte

Flere børn og unge oplever i dag mistrivsel, men som forælder kan det være svært at vide, hvornår der er grund til bekymring. Få viden om de typiske tegn, hvordan du kan støtte dit barn, og hvornår det er tid til at søge hjælp.

Samarbejd med skolen og andre voksne

Hvis du er bekymret, kan det være en god idé at tage kontakt til barnets skole eller institution. Lærere, pædagoger og skolepsykologer kan ofte give et andet perspektiv på, hvordan barnet trives i hverdagen.

Et tæt samarbejde mellem hjem og skole kan gøre en stor forskel. Sammen kan I finde ud af, om der er behov for særlige tiltag – fx støtte i undervisningen, pauser i skoledagen eller samtaler med en fagperson.

Søg professionel hjælp i tide

Hvis mistrivslen varer ved, eller du oplever, at barnet får det værre, er det vigtigt at søge hjælp. Du kan starte med at kontakte egen læge, som kan henvise til en psykolog eller børne- og ungdomspsykiatrien.

Der findes også gratis rådgivningstilbud, hvor både børn og forældre kan få støtte:

• BørneTelefonen (116 111) – for børn og unge, der har brug for at tale med en voksen.
• ForældreTelefonen (35 55 55 57) – for forældre, der søger råd om børns trivsel.
• Headspace – gratis samtaler for unge mellem 12 og 25 år.

At søge hjælp er ikke et tegn på svaghed, men på omsorg og ansvar.

Skab trygge rammer i hverdagen

Selvom professionel hjælp kan være nødvendig, spiller hverdagen derhjemme en afgørende rolle. Små ændringer kan gøre en stor forskel:

• Sørg for faste rutiner og forudsigelighed.
• Prioritér fælles måltider og tid sammen uden skærme.
• Giv barnet mulighed for at slappe af og være sig selv.
• Ros barnet for indsats frem for resultater.

Tryghed, struktur og kærlighed er fundamentet for, at barnet kan begynde at trives igen.

Når mistrivsel bliver til trivsel

Vejen ud af mistrivsel kan tage tid, men med støtte, tålmodighed og åbenhed kan de fleste børn få det bedre. Det vigtigste er, at barnet ikke står alene – og at du som forælder viser, at du er der, uanset hvad.

At kende tegnene og handle i tide kan være forskellen på, om mistrivsel vokser sig større, eller om barnet får den hjælp, det har brug for.